Topchefen i Danmarks næststørste virksomhed er uærlig – og det ved han godt

Hvornår er en topchef i dansk erhvervsliv nogensinde blevet fyret for at opføre sig som en tyran? Man må nødvendigvis stille det spørgsmål i lyset af Børsens afsløringer af, hvor skidt det står til i toppen af Danmarks næststørste virksomhed, transportgiganten DSV. Topchefen i DSV, Jens Lund, beskyldes for en dybt ubehagelig og brutal ledelsesstil, hvor det fyger med trusler, mobning og psykisk vold. Lund kan ifølge beretningerne blive så rasende, at det nærmest kan få »blodet til at stå ud af øjnene«. Der er også historier om, at Jens Lund uddeler gule kort og truer med røde kort i fællesmail. Den raffinerede del af Lunds fællesmail er, at det er hele pointen, at de gule og røde kort skal filtreres ned gennem ledelseslagene, så Lund kan få organisationen til at rette ind. Seneste nyt er så, at Jens Lund åbenbart synes, at historierne i Børsen om hans ledelsesstil og temperament er så belastende, at han må svare på kritikken. »Jeg er meget direkte i min kommunikation til ledere på de øverste niveauer, både om det, som er godt, og det, som skal blive bedre. Jeg anerkender, at det af nogle kan opleves som ubehageligt. Det er bestemt ikke mit mål og derfor noget, jeg tager til mig og arbejder med at gøre anderledes,« skriver Jens Lund i en e-mail til Børsen. Man skal selvfølgelig nærlæse hans ord med en fin lup. Mødt med kritik er det et af de ældste værktøjer i kommunikationsværktøjskassen ikke at indrømme, at man har gjort noget forkert, men at anerkende, at det kan opleves sådan. Så er aben også lidt tørret af på dem, der oplever noget ubehageligt. Lad os samtidig være ærlige. At en topchef er brutal og ubehagelig er ikke en rigtig fyringsgrund, især ikke når aktiekursen har det godt. Det, der lider skade af historierne om Jens Lunds ledelsesstil, er DSVs og Lunds eget omdømme i Danmark. Der skal nye og mere grænseoverskridende afsløringer til, før Jens Lund får silkesnoren. Man kan tilmed sagtens komme sig over den slags beskyldninger og kritik, som Jens Lund er genstand for – se bare statsminister Mette Frederiksen, der for 11 år siden oplevede lignende beskyldninger i Justitsministeriet. Ingen kan eller skal forsvare Jens Lunds adfærd eller statsministerens. Man kan omvendt have en vis forståelse for, at der med et enormt politisk ansvar og med et ansvar for at få danmarkshistoriens næststørste opkøb, nemlig DSVs køb af tyske DB Schenker for 105 milliarder, kan være et pres og en manglende forståelse for eller tålmodighed med, at ansatte ikke leverer det, de skal. Man kan bare ikke opføre sig som en tyran og hystade hele tiden. Mit problem med Jens Lunds adfærd stikker dybere og er mere principielt. Det er, at Jens Lund – og dermed DSV – er både uærlig og en hykler. Det er han i øvrigt ikke ene om, og det er derfor, at balladen om DSV har et vigtigt principielt lag, som er lidt overset indtil nu. Jens Lunds stenhårde ledelsesstil er slet ikke noget nyt. I september 2024 kaldte Finans i et portræt af DSVs topchef ham for en hård hund; »hard-ass« står der i artiklen. I et portræt, som DSV tilmed selv skrev i anledning af hans 50-års fødselsdag, siger Lund ifølge Finans følgende om sig selv: »Jeg ændrede meningen bag FIFO til 'Fit in or F*** off' for at få folks opmærksomhed og drive forandringsledelse i finansorganisationen«, hvilket på pænt dansk kan oversættes til, at man i DSV skal tilpasse sig eller skride. Ikke meget inklusion i den logik – og linket fra Finans til portrættet, som DSV selv skrev, fungerer sjovt nok ikke længere. Her er imidlertid, hvad Jens Lund skriver i DSVs seneste årsregnskab, som han ovenikøbet sætter sin egen personlige signatur under, som var det en underskrift på en kontrakt, en erklæring eller et brev. I årsrapporten slår Lund først fast, at når DSV er slået sammen med Schencker, vil der være dobbelt så mange ansatte i DSV. Og så skriver han: »Det kommer med et større ansvar, og vi er bevidste om opgaven med at skabe en sikker og inkluderende arbejdsplads, hvor de ansatte kan trives og udvikle sig.« Kors i hytten. Jens Lunds sniksnak, som vi jo må kalde hans ord om at skabe en sikker og inkluderende arbejdsplads, uddybes over 12 sider i årsrapporten. Her står eksempelvis, at DSV tilslutter sig FNs internationale arbejdsorganisation ILOs erklæring om arbejdstagerrettigheder, FNs Menneskerettighedserklæring og FNs vejledende Principper for menneskerettigheder og Principperne for børns rettigheder. Ikke et øje er tørt. Dykker man dybt ned i alle disse papirer finder man ILOs internationale konvention om vold og chikane på arbejdspladsen, som DSV har lovet at respektere. Jens Lund må selv overveje, om han i sin adfærd har påvirket DSV-ansattes psykologiske sundhed i ILO-konventionens forstand. Det lyder efter beretningerne i Børsen og Finans, som om det er tilfældet. DSV har sågar selv en menneskerettighedsrapport. I den står der, at DSVs adfærdskodeks ikke bare gælder de ansatte, men helt specifikt direktionen og bestyrelsen. Men hvem tror egentlig på, at en virksomhed kan leve op til ædle principper om noget som helst, hvis topledelsen og bestyrelsen selv lever efter jungleloven? I tilfældet DSV er det kun få måneder siden, at der er udbrød en dramatisk magtkamp omkring bestyrelsesformand Thomas Plenborg. Den endte med, at Plenborg vandt, og så blev den nye bestyrelsesformand for Matas, Malou Aamund, og tidligere DFDS-direktør og nuværende Falck-formand Niels Smedegaard sat på porten. Det nyudnævnte medlem af koncerndirektionen i energigiganten Eqinor, Helle Østergaard Kristiansen, tog også sit gode tøj og gik. Det var ikke smukt, for magtkampen handlede om, hvordan Jens Lund i et uskønt forløb fik jobbet som DSV-topchef efter forgængeren Jens Bjørn Andersen, hvordan Plenborg og Lund sammen drev et ejendomsfirma, og om ikke det var på tide, at Plenborg gik af som formand. DSV har ligesom andre virksomheder en whistleblowerordning, som blandt andet skal fange sådan en adfærd, som Jens Lund har udvist. Ordningen i DSV er meget omfattende, og det er et krav, at alle – 100 procent – af de ansatte skal have deltaget i et kursus i DSVs adfærdskodeks. Det går den forkerte vej for DSV, hvis man studerer antallet af indberetninger til whistleblowerordningen; de er mere end tredoblet til 274 fra 2022 til 2024. Værre er det næsten, at det er krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder, som udgør cirka halvdelen, herunder sager om trusler og chikane. Har nogen mon indberettet Jens Lund til ordningen, fristes man til at spørge? Det vil vi da gerne vide. Sagen om Jens Lund er bare toppen af isbjerget. Det er næsten umuligt at opdrive en eneste betydelig virksomhed i Danmark, som ikke taler op og ned ad stolper om, hvor enestående godt de behandler og vil behandle deres ansatte, ligesom der ikke er nogen ende på de konventioner og rettigheder, som virksomhederne skriver under på. Det er i Jens Lunds tilfælde så åbent og klart at kunne dokumentere hykleriet: Historien om Jens Lund rummer en skarp advarsel til alle virksomheder. Smukke ord om samfundsansvar er fuldstændig ligegyldige, hvis det bare er snak. Årsrapporterne rummer de fleste af de hårde tal, både finansielle og sociale, som virksomheden skal stå på mål for i forhold til markederne og myndighederne. Hvis det meste andet i årsrapporten ikke er til at stole på, men mest er reklame og ordgas, er der et problem. Hvorfor skal omverdenen stole på tallene, hvis ordene ikke er til at stole på? Vi ser i sagen om Jens Lund bagsiden af virksomhedernes arbejde med at bevise deres samfundsansvar, nemlig risikoen for et skrigende hykleri og et tab af omdømme. Måske vejen frem er at underdrive snak og overdrive resultater. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/topchefen-i-danmarks-naeststoerste-virksomhed-er-uaerlig-og-det-ved-han